”Vi skaber demokrati sammen.” Sådan lød budskabet på UNESCOs jubilæumsplakat sidste år. Og det er stadig kernen, når vi til november fejrer UNESCOs 81-års fødselsdag.

 

UNESCO blev grundlagt efter Anden Verdenskrig på den grundtanke, at varig fred kræver, at mennesker lærer hinandens kulturer, perspektiver og livsvilkår at kende. Derfor handler UNESCO ikke kun om store internationale aftaler. Det handler også om det, vi gør lokalt: om uddannelse og viden, om kultur- og naturarv, om ytringsfrihed – og om at skabe fællesskaber, hvor vi mødes og taler med hinanden.

 

I år sætter vi derfor fokus på noget helt nært: Kender du din nabo?

 

For dialog er en forudsætning for et levende demokrati. Og naboen kan være mange: den, der bor på den anden side af en skole eller forening i lokalområdet – eller mennesker på den anden side af en landegrænse. Når vi mødes på tværs af forskelle, bliver vi klogere på hinanden og på det sted og det fællesskab, vi er en del af. Netop lokal deltagelse, dialog og fællesskab er centralt i UNESCO-samarbejdet.

 

Rundt om i UNESCO-familien er forberedelserne allerede i gang. I Christiansfeld inviteres der til fotokonkurrence på sociale medier – en anledning til at se lokalområdet og kulturarven gennem naboens blik. På Københavns Universitet bliver det dansk-tyske naboskab omdrejningspunkt for en paneldebat om grænser, historie og det at forstå hinandens perspektiver. På Kongernes Jelling mødes 5. klasser fra Bredagerskolen med udøvere af den levende kulturarv omkring de klinkbyggede både til workshops og fødselsdagsfejring. Og på SOSU Syd åbnes dørene for naboerne i Aabenraa og omegn til julebazar og juletræstænding – et helt konkret lokalt fællesskab på tværs af generationer og baggrunde.

 

Også i Geopark Vestjylland, Geopark Odsherred og hos Nordvestjysk Fjordkultur er naboarrangementer på vej. Her kan UNESCOs arbejde med natur, kulturarv, bæredygtighed og lokal identitet blive afsæt for at mødes og lære både stedet og hinanden bedre at kende. UNESCO-stederne har netop en særlig mulighed for at forbinde den globale UNESCO-idé med lokalt engagement og sammenhængskraft.

 

Fælles for arrangementerne er, at UNESCOs værdier bliver omsat til noget, man kan deltage i. Demokrati skabes ikke kun i institutioner. Det skabes også, når vi mødes, lytter, bliver klogere på hinanden og tager del i vores lokale fællesskaber.

 

Har I fået lyst til at invitere jeres naboer med til UNESCOs 81-års fødselsdag, er der stadig plads omkring bordet. Det behøver ikke være et nyt stort arrangement. Måske har I allerede noget på programmet i november, som kan få en ekstra UNESCO-dimension under overskriften Kender du din nabo?

 

Arrangementerne bliver løbende annonceret på UNESCO Danmarks sociale medier. Følg med på LinkedIn og Facebook, hvor vi deler nyt om aktiviteterne rundt om i landet.

 

Har I selv lyst til at være med, eller har I brug for sparring og hjælp også til grafisk materiale med UNESCO-logoer, kan I kontakte UNESCO Danmarks projektleder Mie Riis på  unesco80aar@gmail.com. 

 

Fanøs musik-, danse- og dragttradition og den danske højskoletradition er udvalgt til at arbejde videre mod en nominering til UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Det har kulturminister Zenia Stampe besluttet.

 

De to traditioner viser på hver sin måde, hvordan kulturarv ikke kun handler om bygninger og steder, men også om levende traditioner, fællesskaber og viden, der gives videre fra generation til generation. På Fanø gælder det den særlige musik-, danse- og dragttradition, mens højskolerne bygger på mere end 180 års dansk tradition for folkeoplysning, dannelse og fællesskab.

 

Begge modtager hver 500.000 kr. fra de afsatte midler på det kulturelle aktstykke for 2025 til arbejdet med den internationale ansøgning til UNESCO.

 

Fanøs musik-, danse- og dragttradition og højskolerne er allerede optaget på den danske fortegnelse over levende kulturarv, hvilket er en forudsætning for at kunne blive nomineret til UNESCOs repræsentative liste. Rigsfællesskabet har i dag to bidrag på listen: grønlandsk trommedans og -sang samt de nordiske klinkbådstraditioner.

 

Nomineringen af Fanø-traditionen koordineres af Fanø UNESCO Gruppe, mens Folkehøjskolernes Forening i Danmark står for arbejdet med højskolerne.

 

Læs mere her

 I 2027 uddeler UNESCO Danmark igen Den danske UNESCO-pris. Denne gang sætter prisen fokus på demokratisk modstandskraft og hylder en person, organisation eller et initiativ, der har gjort en særlig indsats for at styrke den åbne og oplyste demokratiske samtale i Kongeriget Danmark.

 

Prisen tager afsæt i UNESCOs grundlæggende arbejde for ytringsfrihed, fri udveksling af idéer og viden samt adgang til troværdig information. Det er vigtige forudsætninger for en åben og oplyst demokratisk samtale. Derfor lægger prisen især vægt på indsatser, der styrker borgernes kritiske sans og demokratiske dømmekraft og modvirker misinformation og desinformation.

 

Prisen blev uddelt første gang i 2026 til det grønlandske medie Sermitsiaq, hvor chefredaktør og direktør Masaana Egede modtog prisen på mediets vegne for dets indsats for uafhængig journalistik og en oplyst demokratisk samtale.

 

Priskomiteen for 2027 består af:

• Ida Ebbensgaard, medlem af den danske UNESCO-nationalkommission og forperson for priskomiteen.
• Christine Antorini, forperson for den danske UNESCO-nationalkommission.
• Pippi Lester Hyllested, medlem af den danske UNESCO-nationalkommission
• Hakon Mosbech, medstifter af Zetland og forfatter.
• Lise Korsgaard, vicedirektør og kommunikationschef ved SMK – Statens Museum for Kunst.
• Lawand Frost Namo, politisk kommentator på TV 2 News og arbejdsmarkedskommentator på Politiken.
• Ole Sejer Iversen, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, med forskning i blandt andet børn, digitale teknologier og digital myndiggørelse.

Hvem fortjener at blive hædret i 2027? Hold øje med mere information om prisen og muligheden for at indstille kandidater, der deles på UNESCO Danmarks sociale medier i den kommende tid.

 

UNESCO står over for store besparelser, når USA trækker sig ud af organisationen. Det skærper behovet for en stærk fælles nordisk stemme og tydelige prioriteringer. På de nordiske UNESCO-nationalkommissioners årsmøde i Lund i Sverige var der derfor fokus på, hvordan UNESCO kan gøre en reel forskel med færre ressourcer.

 

Men årsmødet handlede også om handling tæt på mennesker. Det nordiske ungeforum satte fokus på, hvordan unge får reel indflydelse frem for blot at blive hørt. Og besøg i UNESCO-biosfæreområdet Storkriket og litteraturbyen Lund viste, hvordan globale mål for demokrati, kultur og bæredygtighed bliver til konkrete resultater lokalt.